Grundejerforeningen Engtoften

Grundejerforeningen ENGTOFTEN

Kelstrup Strand

 

Grundejerforeningen indkalder hermed til ordinær generalforsamling

 

Lørdag den 21. maj 2016 kl. 10:00

 

I Kelstrup Forsamlingshus

 

Generalforsamlingens dagsorden:

 

  1. Valg af dirigent

 

  1. Bestyrelsens beretning ved formanden

 

  1. Årsregnskab for 2015 til godkendelse ved kassereren

 

  1. Budgetter for 2016 og 2017 til godkendelse ved kassereren

 

  1. Valg til bestyrelsen:

 

Valg af formand: På valg Jens Mikkelsen (modtager genvalg)

 

Valg til bestyrelsen: På valg Peer Berg (modtager genvalg)

Charlotte Harrild (modtager genvalg)
Rena Nielsen for 1 år (trådt ind for Kirsten Hansen)

 

Valg af 2 suppleanter: På valg Peter Jensen. 1 suppleant vakant

 

  1. Valg af revisor: På valg Palle Lemvig (modtager genvalg)

  2. Valg af revisorsuppleant: På valg Henning Jensen

  3. Indkomne forslag

  4. Fastlæggelse af kontingent for 2017

  5. Eventuelt

 

Forslag må, for at komme til behandling på generalforsamlingen, være indgivet til bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingen. Modtagne forslag vil blive opsat i ophængsskabene, der er placeret på henholdsvis Engtoften og Sommerfuglevej, ligesom de vil blive lagt på foreningens hjemmeside: www.grundejerforeningen-engtoften.dk.

 

Foreningens mailadresse er: gf.engtoften@hotmail.com.

 

Der udleveres stemmesedler til stemmeberettigede medlemmer ved indgangen. Kun medlemmer, hvis kontingent er registreret betalt senest den 15. maj 2016 og som ikke er i restance for tidligere år, vil være stemmeberettigede på generalforsamlingen.

 

Betaling af kontingent på generalforsamlingen kan ikke finde sted.

 

Opkrævning af kontingent 2016 udsendes særskilt via betalingsservice (NETS).

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Bilag:

Revideret regnskab for 2015

Budgetter for 2016/2017 Udsendt 06.04.2016 pr. mail

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag nr. 1

Modtaget 18.12.2015

 

Forslag til grundejerforeningen Engtoftens generalforsamling 2016.

Forslagets ordlyd:

Det foreslås, at bestyrelsen opretter et midlertidigt udvalg til undersøgelse af negative drænkonsekvenser efter kloakeringen.

Arbejdsopgaver:

  • Indsamling af informationer fra medlemmer, som mener deres parcel har fået dårligere dræning efter det gennemførte kloakeringsprojekt.

  • Inspicering af de berørte grunde.

  • Udformning af skrivelse til projektets bygherre og entrepenør (SK forsyning og Wicotec).

Begrundelse for forslag:

Vi har aldrig haft vandproblemer på vores grund indtil kloakeringsprojektets gennemførelse. Nu er vores forhave (ud til Grønkærvej) på et stort område altid sumpet, hvilket bl.a. næsten umuliggør plæneklipning.

Jeg er vidende om (fra tidligere gravearbejde), at der ligger et dræn fra udstykningstiden, som altid har været velfungerende. Drænet går fra min bagbo, tværs over grunden og ud under Grønkærvej.

Jeg har en begrundet formodning om, at vores entrpenør under sin udgravning har kappet/ødelagt drænet.

Mig bekendt bør det være kotyme, at beskadigede dræn ved beskadigelse skal genetableres.

Jævnfør vandløbsregulativet er det parcelejerens pligt selv at vedligeholde dræn på egen grund. Da den beskadigede del af drænet ligger under vejen, er det under foreningens resort.

Jeg synes dog helt klart, at der i foreliggende tilfælde må være tale om erstatningspligt fra bygherrens side med regresret over for entrepenøren.

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er den eneste med det ovenfor beskrevne problem. Derfor ovennævnt forslag.

Med venlig hilsen

Palle Lemvig, Grønkærvej 3

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag nr. 2

                                                                                                              21-04-2016

 Bestyrelsen

Grundejerforeningen Engtoften

 

 

Forslag til generalforsamling 2016

Bestyrelsen foreslår, at der vedtages løbende anvendelse af drænkontoen.

Drænkontoen blev oprettet pr. 1. januar 2010, efter vedtagelse på generalforsamlingen den 23.maj 2009 som følge af bestyrelsens forslag af 27. februar 2009:

Det årlige kontingent forhøjes med kr. 50,- pr. år. Beløbet øremærkes til fornyelse og vedligeholdelse af dræn i vejanlægget.

Argumentation:
De kommende år risikerer vi uforudsete omkostninger i forbindelse med kloakeringen, trafik med større lastvogne og klimaændringer. Derfor besluttede bestyrelsen og suppleanter på bestyrelsesmødet 21.3.2009 at stille dette forslag.

Beløbet indsættes på en separat konto og de akkumulerede beløb incl. renter benyttes udelukkende til dræn-projekter i forbindelse med de private fællesveje i grundejerforeningens område.

Det foreslås således, at bestyrelsen kan anvende drænkontoen til vedligeholdelse af eksisterende dræn på grundejerforeningens fællesveje/fællesområde samt etablering af tiltag til at hindre vand på fællesvejene, for så vidt udgiften ikke er indeholdt i budgettet for det pågældende år. Det pointeres, at anvendelse af drænkontoen udelukkende anvendes, hvor skader på eksisterende dræn ikke skyldes kloakeringsarbejdet, hvor SK Kloak eller SEAS er pligtige til reparation/reetablering.

 

Bestyrelsen

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Forslag nr. 3.

Modtaget 23. april 2016

Forslag til generalforsamling 2016 under punktet budget:

Forslagets ordlyd:

Der stilles forslag om flytning af den nuværende petanquebane. Den nye placering bør være i området med hybenroser i den sydvestlige ende af fællesarealet.

Økonomien bør ligge i området ( vi har fået et tilbud fra John Jensen vores lokale entreprenør på 36500,00 Inc. Moms) plus en masse medlems knofedt.



Forslagets motivering:

De senere år (pga. klimaforandringer m.m.) har der været flere oversvømmelser af den nuværende petanquebane. Disse oversvømmelser har krævet en enorm arbejdsindsats til renovering, og det er svært at forestille sig, at det ikke vil ske gentagne gange fremtiden.

Samtidig synes det oppe i tiden, at skulle bekæmpe/minimere omfanget af hybenroser.

Med venlig hilsen

Palle Lemvig, Grønkærvej 3


Sendt fra min iPad