Grundejerforeningen Engtoften

lndkaldelse til generalforsamling

Grundejerforeningen ENGTOFTEN
Kelstrup Strand
Grundejerforeningen indkalder hermed til ordinær generalforsamling


Lørdag den 28. maj 2022 kl. 10:00
I Kelstrup Forsamlingshus


Generalforsamlingens dagsorden:


1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning ved formanden

3. Årsregnskab for 2019, 2020 og 2021 til godkendelse ved kassereren

4. Budgetter for 2022 og 2023 til godkendelse ved kassereren


5. Fastlæggelse af kontingent for 2023


6. Valg til bestyrelsen:


Valg af formand :                         På valg Jens Mikkelsen (modtager ikke genvalg)
Valg til bestyrelsen:                     På valg Charlotte Harrild (modtager genvalg)
                                                              John F. Nielsen (modtager genvalg)

Valg af 2 suppleanter:                  På valg Steen Christensen (modtager genvalg)                                                                   Erik Poulsen (modtager genvalg)

7. Valg af revisor: På valg Palle Lemvig (modtager genvalg)

8. Valg af revisorsuppleant: På valg Henning Jensen

9. Jubilæum juni 2020 udsat til 2022 - festudvalg


10. Indkomne forslag

11. Eventuelt


Forslag må, for at komme til behandling på generalforsamlingen, være indgivet til bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingen. Modtagne forslag vil blive opsat i ophængsskabene, der er placeret på henholdsvis Engtoften og Sommerfuglevej, ligesom de vil blive lagt på foreningens hjemmeside:

www.grundejerforeningen-engtoften.dk .

Foreningens mailadresse er: gf.engtoften@hotmail.com.


Der udleveres stemmesedler til stemmeberettigede medlemmer ved indgangen. Kun medlemmer, hvis kontingent er registreret betalt senest den 15. maj 2022 og som ikke er i restance for tidligere år, vil være stemmeberettigede på generalforsamlingen.


Betaling af kontingent på generalforsamlingen kan ikke finde sted.
Opkrævning af kontingent 2022 udsendes særskilt via betalingsservice (NETS).


Med venlig hilsen
Bestyrelsen


Bilag:
Revideret regnskab for 2019, 2020 og 2021
Budgetter for 2022/2023 Udsendt 01.04.2022 pr. mail
samt i ophængsskabene

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag nr. 1

 

Fre 01-04-2022 16:32



Til:
gf.engtoften@hotmail.com


Hej
 
Jeg vil gerne stille til forslag:
 
       At der etableres et eller gerne 2 vejbump, alternativt chikaner, på Engtoften, da der køres alt alt for stærkt på strækningen og der færdes rigtig mange børn i området.
Yderligere støjer det mere når der køres stærkt, ligesom det i tørre perioder støver gevaldigt.
 
Jeg har desværre ikke selv mulighed for at deltage på generalforsamlingen, men håber mit forslag vil blive behandlet alligevel.
 
 
Med venlig hilsen
 
Flemming Pedersen
Grøndalvej 2

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag nr. 2 

 

Til Grundejerforeningen ENGTOFTEN 26.4.2022

 

 

 

Som sommerhusbeboer på Sommerfuglevej 40 vil jeg foreslå at bestyrelsen arbejder på at få opsat fartbegrænsende foranstaltninger på Sommerfuglevej eller dele af vejen.

 

Sommerfuglevej spiller en central og afgørende rolle for indgangen til sommerhuskvarterets andre veje herunder specielt Lindesværmervej og Kejserkåbevej.

 

Forslaget begrundes med at nogle bilister langtfra respekterer den vedtagne fart på 15 km/timen. Høj fart øger risikoen for uheld samtidig med det også er til stor gene for beboerne langs med Sommerfuglevej.

 

Som forslag kunne f.eks opsættes 4 små bump med 2 pullerter ved hvert bump – se billede fra et andet sommerhuskvarter i en anden kommune. Første bump kunne sættes tæt ved indkørslen i kvarteret på Bjørnespindervej – andet bump på Sommerfuglevej mellem Bjørnespindervej og Birkemålervej – tredje bump på Sommerfuglevej mellem Birkemålervej og Bøgenonnevej og fjerde bump på Sommerfuglevej før Sommerfuglevej svinger til venstre langs engen.

 

 

 

Desuden foreslåes en lidt bedre skiltning ved selve indkørslen til kvarteret på Bjørnespindervej. En del bilister kører fejlagtigt ad Kongsmarkvej både ind og ud af sommerhuskvarteret.

 

 

 

Venlig hilsen

 

Michael Skjødt

 

Sommerfuglevej 40

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag nr. 3

 

30-04-2022

 

Bestyrelsen

 

Grundejerforeningen Engtoften

 

 

 

Forslag til generalforsamling 2022

 

Bestyrelsen foreslår, at foreningens konto i Danske Bank ”Drænkonto” 3719264379 lægges sammen med foreningens driftskonto 5132290. Dvs. at drænkontoen lukkes. Samtidig foreslås det, at øremærkning af indestående på kontoen fjernes.

 

Begrundelser

 

Lukning af drænkonto:

 

Danske Bank har kørt det helt store Hvidvask-cirkus. Efter at bestyrelsen har fulgt bankens anvisninger og besvaret gentagne spørgsmål, er vi blevet godkendt som en sikker forening.

 

Men i den forbindelse har banken ændret vores konti, således at drænkontoen pludselig er blevet vores primærkonto, hvilket har besværliggjort håndteringen.

 

Lukning af drænkontoen kræver dog, at den ved generalforsamlingen 2016 vedtagne beslutning om anvendelse af indestående bliver ændret, således at indestående på drænkontoen ikke længere øremærkes til drænudgifter.

 

Øremærkning af drænkonto:

 

Ved generalforsamlingen 2016 blev forslag fra bestyrelsen om løbende anvendelse af drænkontoen til drænudgifter etc. vedtaget.

 

Forslag til generalforsamling 2016

 

Bestyrelsen foreslår, at der vedtages løbende anvendelse af drænkontoen.

 

Drænkontoen blev oprettet pr. 1. januar 2010, efter vedtagelse på generalforsamlingen den 23.maj 2009 som følge af bestyrelsens forslag af 27. februar 2009:

 

Argumentation:
De kommende år risikerer vi uforudsete omkostninger i forbindelse med kloakeringen, trafik med større lastvogne og klimaændringer. Derfor besluttede bestyrelsen og suppleanter på bestyrelsesmødet 21.3.2009 at stille dette forslag.

 

Beløbet indsættes på en separat konto og de akkumulerede beløb incl. renter benyttes udelukkende til dræn-projekter i forbindelse med de private fællesveje i grundejerforeningens område.

 

Bestyrelsen

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Forslag nr. 4 

  

30-04-2022

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Engtoften

 

Forslag til generalforsamling 2022 – vedtægtsændring.

Bestyrelsen foreslår, at foreningens Vedtægter § 16 ændres ved, at bestemmelsen om, at kasserers og et bestyrelsesmedlems underskrift godkender hævning på foreningens bankkonto:

§16:

Formanden drager omsorg for, at en forhandlingsprotokol indeholdende et referat af bestyrelsens forhandlinger og de tagne beslutninger føres og underskrives af bestyrelsens tilstedeværende medlemmer.

Kassereren er pligtig til at stille kaution eller tegne kautionsforsikring efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Omkostningerne hertil betales af foreningen.

Kassebeholdningen må ikke overstige 10% af et årskontingent. Resten skal indsættes på bank, sparekasse eller girokonto. Til at hæve på en sådan konto kræves underskift af kassereren og et medlem af bestyrelsen.

 

Ny tekst §16:

Formanden drager omsorg for, at en forhandlingsprotokol indeholdende et referat af bestyrelsens forhandlinger og de tagne beslutninger føres og underskrives af bestyrelsens tilstedeværende medlemmer.

Kassereren er pligtig til at stille kaution eller tegne kautionsforsikring efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Omkostningerne hertil betales af foreningen.

Kassebeholdningen må ikke overstige 10% af et årskontingent. Resten skal indsættes på bank, sparekasse eller girokonto.

 

Begrundelse:

Foreningen råder ikke over en kassebeholdning, bortset fra formandens udlagte kasse på 2.000 kr.

Alle ind-og udbetalinger sker ved overførsler fra foreningens bankkonto i Danske Bank. Det er meget vanskeligt at overholde den nuværende bestemmelse i §16, da kasserer reelt skal køre til Kelstrup Strand og få et bestyrelsesmedlem til at medunderskrive bilaget.

Udgifter afholdt af formanden fra den udlagte kasse vil altid være underskrevet af formand og kasserer.

Bestyrelsen